Hvad er forskellen mellem hypertrofi og hyperplasi?
I træningssammenhæng hører man ofte tale om hypertrofitræning. Det du så ønsker er at øge muskelmassen, ikke i antallet af muskelceller men størrelsen af muskelcellerne.
Hypertrofi er, når et organ eller væv er blevet større end normalt (hver individuel celle bliver større, ikke antallet af celler). Udtrykket kan bruges til enhver forstørrelse af et organ uanset årsagen.
Det modsatte af Hypertrofi er Atrofi, cellerne bliver mindre, ikke i antal men i volumen.
Hyperplasi er derimod, når du får flere celler. Tager du fx meget fedt på, får du en celledeling og dermed flere celler.